APO m. Steen Hansen

Lørdag d. 16/4 vil nogle fejre Dronningens fødselsdag - vi hylder rytmisk musik i Storcenter Nord, Aarhus.

Det er med Steen Hansen i front, at Arhus Postorkester spiller op med musik fra Chick Corea, Al Jarreau og Burt Bacharach m. fl.

Steen Hansen er lig rytmisk musik, og når han ikke agerer basunist i TV2´s ”Badehotellet”, dirigerer og spiller han bl.a i DR Big Band.

Når Steen indtræder på scenen, er det med en grounding og coolness der tydeligt sætter præg på musikken, og derved også orkesteret.

Det er en koncert for ALLE, og for en flad 50´er får du både sind og fødder i ”swingninger”.

Vi ses lørdag d. 16/4 kl. 14 i store sal i Storcenter Nord, Aarhus.

 

I vinterkulden er det rart at sidde indenfor i varmen og hygge sig. Og hvorfor ikke kombinere varme og hygge med god musik, mens Hr. Frost har indtaget landskabet udenfor?

Lørdag d. 6/2 kl. 14.45 lukker vi dørene op for Vinterblæs i Symfonisk Sal, og denne dag er det i samspil med Århus Concert Band.

Ialt vil 60 musikere denne lørdag føre publikum gennem musik som:

In The Stone, Sir Duke, Solen er så rød, mor, Candide Suite, Vidda, m.fl. 

Med Jesper Riis, Leonard Bernstein og Jan Magne Förde som nogle af komponisterne er man i sikker båd, og I kan glæde jer til en farverig og smuk koncert.

Kom endelig og lyt lørdag d. 6/2 kl. 15 - 16.

Koncerten er GRATIS.

 

 D. 21/11 2015 drog hele orkesteret afsted til Lyngby på Sjælland for at deltage i DM for Harmoniorkestre.

Det var med mange måneders intensiv øvning og spænding at vi deltog. Pål, vores dygtige og ihærdige dirigent, havde med sin positive indstilling fået os til at yde vores bedste og orkestret var toptunet og klar.

Vi deltog i 1. division og skulle konkurrere med Lyngby-Taarbæk Harmoniorkester og Rødovre Concert Band - og måtte det bedste orkester vinde. Det var yderst kompetente dommere der sad klar med spidse blyanter og skarpe ører, da vi satte os klar på scenen.

Vi spillede 4 stykker:

Red Dragon - som var det bundne nummer. En drage som viste sig fra en farlig men fascinerende side.

Popcopy - selvvalgt nummer arrangeret over en sketch fra Saturday Night Live showet. Et nummer hvor ikke bare én men hele fire koklokker havde hovedrollen.

Kingfishers Catch Fire - 2 satser om en Isfugls første spæde vingestrøg til den bliver en erfaren flyver.

Southern Harmony - et flot stykke i 4 satser komponeret over nogle sange/hymner fra 1835. 

Det gik rigtig godt! Vi fik en 2. plads og det er vi glade og stolte af. Vi siger tak for kampen til de to andre orkestre i divisionen og tillykke med en flot 1. plads til Rødovre Concert Band.

Vi glæder os allerede til DM i 2017 omkring påske.

APO DM2015

Aarhus Post-Orkester og Silkeborg Blæserne slår pjalterne sammen og præsenterer hver deres konkurrence-program der skal spilles til henholdsvis Harmoni Festival & DM som finder sted i Lyngby Kulturhus samt brassband-pendenten DM Brass som finder sted i Aarhus - begge konkurrencer afholdes i november.

Dobbeltkoncerten finder sted torsdag d. 5 november kl. 20 i Møllevangsskolens aula.

Der er fri entré!

Dobbeltkoncert flyer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er der snart blæs for fuld styrke i Aarhus!
D. 6/9 i Tivoli Friheden er der det årlige "Byens Blæsere" - og vi er selvfølgelig med.
Når entré er betalt er koncerterne GRATIS!

KONCERTPROGRAM :

kl. 13.00 - Aarhus Concert Band foran Hermans
kl. 13.30 - Emmas Mareridt ved Svinggyngerne
kl. 14.00 - Den Jyske Pigegarde ved Hovedindgangen
kl. 14.30 - Aarhus Garden ved Hovedindgangen
kl. 15.00 - Aarhus Postorkester foran Hermans
kl. 15.45 - RAMA Symphonic Wind Band på Friluftsscenen
kl. 17.00 - Fælles koncert med alle orkestre

Vi glæder os til at se jer...

Hvem er online

Vi har 17 gæster og ingen medlemmer online

Login

 
Copyright © 2019 Århus Post-Orkester. All Right Reserved.
Powered By Joomla Perfect